Hvordan man tester antioxidantegenskaben af ​​CK-4 tunge motorolie

Princip: Placer olieprøven i en forseglet beholder, introducer ilt og varme til en specificeret temperatur, og evaluer oxidationsmodstanden ved at måle den tid, det tager for trykket at falde på grund af oxidation af prøven.
Betjening: Jo længere tid det tager for presset i iltbomben at falde fra den oprindelige værdi til det specificerede tryk, jo stærkere oxidationsmodstanden for olien.

Princip: Mål ændringerne i termiske effekter under oxidation af olieprøven ved et konstant tryk og opvarmningshastighed.
Betjening: Registrer den temperatur, hvorpå prøven begynder at oxidere, og den varme, der frigøres af oxidationsreaktionen. Jo højere starttemperaturen, og jo lavere den frigjorte varme er, jo bedre er oxidationsmodstanden.

Princip: Simulere motorens høje temperatur arbejdsvilkår, cirkulerer olien gennem et opvarmet metalrør ved høj temperatur og detekterer messen af ​​aflejringerne i røret.
Betjening: jo mindre vægten af ​​aflejringen, jo stærkere er olieens evne til at modstå oxidation og kokser ved høje temperaturer.

Princip: Varm olieprøven til en høj temperatur på en metalplade, og observer mængden af ​​koksaflejringer, der dannes på metalpladen.
Betjening: Evaluer høje temperaturens oxidationsmodstand og anti-koksevne for olien ved at kvantificere aflejringens tykkelse eller vægt.

Princip: olieoxidation vil medføre en stigning i viskositet. Oxidationsmodstanden evalueres ved at måle ændringen i kinematisk viskositet før og efter oxidation.
Betjening: Jo mindre viskositetsforøgelse, jo bedre er antioxidantstabiliteten af ​​olien.

Princip: Oxidation vil generere sure stoffer. Syreværdien ændres før og efter oxidation af olien bestemmes ved titrering.
Betjening: Jo mindre stigning i syreværdi, jo mere markant virkningen af ​​antioxidanten til at hæmme oxidationsreaktionen.